Lambdasonder benyttes i moderne biler, og en særlig type kan tillige benyttes til iltmåling i røg fra fyringsanlæg.
Denne type lambdasonde eller iltsonde brugte vi første gang til en stor halmkedel i 1992. Den viste sig at være stabil til næsten alle typer af halm, og siden er den benyttet til de fleste biobrændsel kedler. Kun nogle få steder er der problemer, forårsaget af salte i halmrøgen, mest med halm fra meget svær jord. Kornfyring giver også salte i røgen, men det generer sjældent.
Sonden holder 2 - 5 år, men det er en sliddel, som i enkelte tilfælde skal skiftes indenfor et år, især hvis der benyttes aggressivt brændsel.
Iltsonden giver et meget svagt signal, som kan gøres anvendeligt med et omsættermodul.
Forsyning: 230 VAC
Output:
Digital: 0 - 50 Hz pulssignal (til PLC).
Analog: 0 - 10 VDC (max 10 mA)
0 - 20 mA (max. 600 Ω) (ekstern forsyning)
Modulet kan indbygges i en styretavle, eller det kan kapsles inde i en lille målerkasse og bruges som en selvstændig enhed, dvs. en iltmåler med signal til reguleringsudstyr på alle typer af kedler, fra små husholdningskedler og store fjernvarmeværker.
Lambdasonden er på størrelse med et stort tændrør og kan skrues direkte ind i røgkanalen på en kedel. Den tåler vedvarende temperatur på 600°C og kortvarigt 800°C.
Målingen sker over en membran af zirconiumdioxid, som giver en elektrisk spænding, afhængig af iltkoncentrationen. Når lambdasonden placeres i røgkanalen, har membranens ene side forbindelse til røgen, og den anden side vender mod den friske luft udenfor, hvor der normalt er 21 % ilt.
Lambdasondens signal stiger progressivt ved faldende ilt-%. Derfor er målenøjagtigheden bedst ved lav iltkoncentration.
Nøjagtighed. Lambdasonden måler i den totale røg, som også indeholder vanddamp. Resultatet kan derfor ikke helt sammenlignes med kontrolapparater, som altid måler ilt-% af tør røg.
Uforbrændte gasser i røgen påvirker målingen. Således bevirker 1 % CO i røgen, at visningen bliver ca. 1 lavere end den virkelige ilt-%.
Røgtemperaturen påvirker næsten ikke iltmålingen, fordi lambdasonden holdes opvarmet med en 16 W el‑patron. Største temperaturindflydelse er mindre end 0,2 % ilt. En kraftig strøm af kold røg giver dog en lille forøgelse af fejlvisning.
Nye lambdasonder har en unøjagtighed på ±0,2 ved 3 % ilt, ±0,6 ved 8 % ilt og ±1,2 ved 21 % ilt i røgen. Efter 2 ‑ 3 år kan fejlvisningen fordobles.
Fejlvisningen er altid størst ved den høje ilt‑% og ligger normalt til samme side i hele måleområdet, dvs. enten for stor eller for lille visning.
Justering. Med en justereskrue i omsættermodulet er det muligt at finjustere signalet ved 21 % ilt, som er iltindholdet i frisk luft (stop kedlen og åben for luft til sonden i røgkanalen).
Justeringen minimerer unøjagtighederne i hele måleområdet for nye sonder. Ældre sonder kan dog stadig have fejl.
Det er vigtigt at holde sonden ren, både selve sonden og omgivelserne i røgkanalen. Benyt en stålbørste med forsigtighed. Uden rengøring kan det ske, at sonden bliver helt gemt i skidt, og så kommer der også skidt ind i sondematerialet, hvorved iltmålingen bliver upålidelig.
En snavset sonde kan ofte vaskes i vand. Dyp sondelegemet i vand i nogle timer. Øverste del med ledningerne må ikke komme ned i vandet.